Dagen til Alessandria begyndte ellers så fremragende med at sove længe og være restløs nok til at gå den halve time ind til stationen og bruge et par timer i butikkerne.
Da vi når 100m ned ad vejen begynder det selvfølgelig at regne og når man er født og opvokset i Skandinavien burde man tro, at det var en selvfølge altid at medbringe en paraply. Men både svenskeren og danskeren gik bare lidt hurtigere, for 'vi er der jo snart'.
Vi ankom til stationen, jeg med lidt våde sokker, og skyndte os ind i toget i håb om det ikke ville regne når vi ankom, hvilket det selvfølgelig gjorde - dog kørte vi gratis med toget og sparede hele €2,5 (her har de priser, der ville få DSB til at blegne).
Men det blev værre endnu, for da vi ankom til caféen med den gooode chokolade, valgte vi en varm chokolade, der har en eller anden speciel nød i smagen og min allerførste tanke var, at det smagte præcist som blod og lod derfor resten stå.
Det eneste gode, der skete idag, var at jeg fandt en ganske billig og ganske fin strik i
ZARA - juhu.. dig, kan man altid
regne med.
Og når man har gået langt, brugt timer i regnvejr og pludselig - på vej hjem, selvfølgelig - ser sig selv og opdager, hvor meget man trænger til en klipning, kan det kun gå for langsomt.
Og jeg er kommet til den beslutning at jeg vil prøve det der moderne 'hair-extensions' i håb om min papirstynde hårpragt vil vise sig lidt bedre frem.
(Hvis man er kreativ nok og vil
spare ca.
1500-2000kr. kan man gå ind på
Rapunzel Of Sweden og finde flere slags extensions, man selv kan sætte i/klikke på/binde fast/you name it).
Eksempel:
Før:
og efter:
.jpg)
